Landet over tegner sig desværre det samme billede… tørken er ved at bide sig fast, og det påvirker desværre stort set alle afgrøder.

Der er pt ingen muligheder for vækstregulering/forebyggelse af aksnedknækning i vårsæden – medmindre man kan holde afgrøden kørende gennem vanding. Svampetrykket er indtil videre relativ lavt, men den afgørende svampebehandling/forebyggelse ved stakkens fremkomst/begyndende skridning bør ikke undlades – set i forhold til forebyggelse af bygrust men også den stressbetonede sygdom ramularia  samt styrkelse af stråene.

Der findes rigtig mange bladlus i mange vårkornsmarker, som bør bekæmpes – især på øerne men også i det jyske, og det vil udvikle sig hastigt med de nuværende forhold. Bladlus kan angribe meget ”lokalt”, så alle marker bør tilses jævnligt og flere steder rundt i den enkelte mark. Se VÆKST uge 22 om skadedyr i vårkorn (også vedhæftet her). Pas også på bælgsæden, da det er meget alvorligt, hvis der er mange bladlus op imod og under blomstringen (se vedhæftede VÆKST uge 23) – i vårhvedemarker med risiko for bygfluer skal der også følges op mod disse. I kartoflerne skal man nu være på vagt mod tæger, og cikader skal bekæmpes/forebygges inden længe (se vedhæftede VÆKST uge 23). Mangan kan fortsat være aktuelt at tilføre, og husk at snakke med landmændene om muligheden for at afprøve / anvende biostimulanterne YaraVita OPTITRAC eller Quantis, som netop er produkter, der for alvor skal vise deres berettigelse under de nuværende meget tørre forhold. Begge produkter har som deres force, at de skal kunne forebygge varme- og tørkestress. Quantis er primært målrettet kartofler, mens OPTITRAC målrettes flere afgrøder og herunder også korn. Som udgangspunkt bør de dog begge kunne anvendes og have effekter i de samme afgrøder. Quantis er også godkendt til økologien, mens OPTITRAC foruden bakterien indeholder lidt kvælstof, kalium og bor.

Åbn fil for mere info: