Her følger vi udviklingen i marken
26. oktober
Dispensation for Kerb i vinterraps
Spildkorn af vintersæd og græsukrudt i vinterraps – og herunder resistent rævehale - kan efter dispensation bekæmpes med Kerb i november - marts, hvis det ikke er bekæmpet tidligere med Agil eller Focus Ultra.
På grund af vejrliget og problemer med herbicidresistens hos især agerrævehale og rajgræs, har Miljøstyrelsen givet dispensation til anvendelse af Kerb 400 SC til bekæmpelse af énårig rapgræs, agerrævehale og andet græsukrudt i vinterraps på vilkår om, at sprøjteføreren sidder i en lukket førerkabine med kulfilter, og desuden bør der ved udbringning anvendes afdriftsreducerende dyser.
For at sikre, at brugerne har den nødvendige information til rådighed, skal køberen være i besiddelse af ”Brugsanvisning og erklæring om arbejdsmiljø for anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps i vækstsæsonen 2011/12”, der kan downloades her
Dispensationen gælder kun i perioden 1. oktober 2011 til 31. januar 2012.
Kerb 400 SC har en god virkning mod spildkorn og alle frøfremspirende græsser (énårig rapgræs, alm. rapgræs, vindaks, agerrævehale, væselhale, gold hejre, blød hejre, flyvehavre, rødsvingel, alm.rajgræs, ital. rajgræs m.fl.) samt fuglegræs. Kerb-sprøjtning er aktuel fra nu på lokaliteter, hvor jordtemperaturen er kommet under 10oC.
6 oktober.
Flere bladlus end normalt i vinterbyg og vinterhvede
Til trods for senere såning, er der fundet bladlus på de fleste af de 45 lokaliteter, som er med i planteavlskonsulenternes registreringer. På flere lokaliteter er der fundet en del bladlus. Det er derfor vigtigt at undersøge vinterhvede- og vinterbygmarkerne for forekomsten af bladlus.
I indeværende uge findes der 3-4 procent angrebne planter i vinterhvede og omkring 10 procent angrebne planter i vinterbyg. Bladlusene er således lidt mere udbredte end normalt. Bladlusene er lettest at se op mod lyset, ligesom de ofte gemmer sig ved basis af bladskederne.
Da andelen af bladlus der kan viderebringe havrerødsotsmitte ikke kendes, kan der ikke angives en bekæmpelsestærskel for bladlus. Har man let ved at finde bladlus, anbefales en bekæmpelse med 0,05-0,1 l/ha Mavrik 2 F eller 0,125-0,15 l/ha Fastac 50, såfremt marken er sået før ca. 20.-25. september. Der bør anvendes min. 150-200 ltr. vand/ha, da bladlusene ofte sidder ved bladbasis.
Ved udsprøjtning i tankblanding med ukrudtsmidler, bør man tjekke blandbarhed på midlernes etikette og i øvrigt være opmærksom på, at planteværnsfirmaerne generelt tar’ forbehold overfor blanding af mere end 2 komponenter.
21. september.
Ta’ hånd om vinterrapsen så snart der kan køres i marken!
Der er langt mellem tidligt såede og veludviklede vinterrapsmarker. For en super vinterraps gælder, at den skal opfylde de ”3 x 8” inden vinteren:
•8 blade
•8 mm rodhals – minimum.
•8 cm pælerod
Vi kan hjælpe rapsen lidt ved at tilføre ca. 40 kg N/ha såfremt den endnu ikke er gødet. I både 2008 og 2009 hvor efteråret var koldt og foråret var tørt, blev der opnået hhv. 350 og 480 kg raps/ha i snit for tilførsel af 40 kg N i efteråret i 16 tyske forsøg (med forskellig sådato).
På grund af den megen nedbør og deraf vandmættede jorder, må vi gå ud fra, at meget kvælstof er demineraliseret (dvs. omsat til frit N og fordampet) eller udvasket. Men tilførslen skal ske inden udgangen af september medens der endnu er vækst i rapsen. Overvej evt. NPK 21-3-10 eller tilsvarende.
Da mange marker endvidere har symptomer på rodhalsråd, der typisk fremmes af fugtige vejrforhold og temperaturer omkring eller over de 15 grader, bør man overveje en behandling med 0,5 l/ha Folicur.
24. august
Husk at kalke jorden
Når planterne optager kalcium og andre næringsstoffer frigives syre fra rødderne, der over tid forsurer jorden. Desuden sker der en let forsuring med nedbøren, ved omdannelse af halm og rødder samt ved tilførsel af ammoniumholdig gødning m.m. Afhængigt af jordtypen trives de fleste landbrugsplanter ved reaktionstal fra 6,0 – 7,0, hvor tilgængeligheden af essentielle næringsstoffer er størst.
Vedligeholdelse af reaktionstallet afhænger meget af jordtype, undergrund og sædskifte. Normalt vælges mellem kalktyperne jordbrugskalk, magnesiumkalk eller dolomitkalk. Det tilstræbte reaktionstal (Rt) afhænger af sædskiftet og jordtypen.
Rt vurderes ud fra afgrødens tolerance, hvor følgende gælder:
Tolerante afgrøder:
Kartofler, rug, havre, græs. Kalk hvert 6. år med 2 ton jordbrugskalk/ha, hvis reaktionstallet ligger indenfor intervallet.
Middel følsomme afgrøder:
Vinterhvede, vinterbyg, majs, rød- og hvidkløver, raps, markært. Kalk hvert 5. år med 2 ton jordbrugskalk/ha, hvis reaktionstallet ligger indenfor intervallet..
Følsomme afgrøder:
Lucerne, sukkerroer, sneglebælg, vårbyg. Kalk hvert 4. år med 2 ton jordbrugskalk/ha, hvis reaktionstallet ligger indenfor intervallet.
10. august:
Snegle i vinterrapsen!
Agersnegle ødelægger mange rapsarealer og årsagen er fugtige forhold forud for - og under fremspiring. Angrebet af snegle begynder i vinterraps lige omkring fremspiring og det er vigtigt hurtigst muligt at få konstateret angrebet, så der kan behandles rettidigt.
Sneglefælder
Efter såning opstilles sneglefælder, som giver et indtryk af snegleforekomsten. En våd plade, en tallerken eller en våd sæk, som giver sneglen beskyttelse mod tør luft og vind, virker som en magnet på snegle. Lidt hvedeklid eller korn under pladen vil yderligere virke tiltrækkende. Fælderne stilles, hvor der tidligere har været angreb, f.eks. på lerede bakker, nær hegn og skovbryn og i den seneste rapsmark. Daglig optælling af fangsten, kan give en fornemmelse af antallet af snegle i området.
Hvor mange fælder?
Udlæg 4-5 plader i problemområder, og evt. på nye risiko steder. Det er vanskeligt at angive en præcis skadestærskel. En tommelfingerregel siger, at hvis man på få dage finder mere end 8-10 snegle under en plade på et A4-arks størrelse, er bestanden så stor, at sneglene skal bekæmpes med Ferramol eller FerroX.
Kemisk bekæmpelse
Jernfosfat-granulaterne, som vi sælger under handelsnavnene Ferramol og Ferrox er effektive. De to produkter har samme aktivstof. Anbefalet dosering er minimum 10-12 kg/ha Ferramol (ca 80 korn pr kvm) eller 6-8 kg/ha FerroX.
Når sneglene æder Ferramol eller FerroX, kommer jernfosfaten ned i sneglenes mave og tarm. Det ødelægger sneglenes fordøjelse, så de holder op med at spise efter få døgn. Døende snegle vil trække sig tilbage til deres skjulesteder, hvor de lægger sig til at dø. Det bedste tidspunkt for udlægning er i de tidlige aftentimer, når sneglene forlader deres skjul.
Opfølgende behandling kan blive nødvendig, hvis trykket er stort (granulaterne ædes hurtigt). Granulaterne er normalt modstandsdygtige mod regn i op til 4-6 uger. I de fleste tilfælde er afgrøden ude af den kritiske fremspiringsfase efter denne periode.
Udstrøning af sneglegift
Udstrøning af sneglegift bør ske senest, når fremspiringen begynder. Vær opmærksom på slimspor og afgnavede kimblade. Det kan være aktuelt at forebygge angreb, ved at udstrø en mængde lige efter såning, hvis man ved, at der er store snegleforekomster og gunstige betingelser. En elspreder monteret på en ATV er perfekt til opgaven.
9. august:
Gødskning af vinterraps om efteråret
Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Tidlig sået og veludviklet vinterraps kan optage op til 100 kg kvælstof om efteråret og stort set samme mængde kalium.
Kvælstofbehov
Resultater fra Sverige, Frankrig og Tyskland viser samstemmende, at en vinterrapsafgrøde, der opbygger en stor biomasse i efteråret, som regel vil have et mindre kvælstofbehov i foråret. I Sverige har man som gennemsnit af 15 forsøg i perioden 2008-2010 haft det største nettoudbytte efter tildeling af 60 kg N pr. hektar i efteråret. Forsøg fra Slesvig-Holsten i perioden 2006-2009 viser derimod, at det ikke er rentabelt at tildele kvælstof til vinterraps i efteråret, når bare afgrøden sås tilstrækkeligt tidligt i et veltilberedt såbed. I de tyske forsøg var en tildeling af kvælstof kun profitabel, hvor optaget af kvælstof i de overjordiske dele af planten var under 50 kg N pr. hektar. Forskellene tilskrives bl.a. forskellige jordtyper, hvor jorden i Sydsverige kan have dobbelt så højt et lerindhold som i Danmark og forskelle i klimaet.
De nye danske forsøgsresultater ligger imellem disse to yderligheder, og viser, at det er en fordel at tildele mere kvælstof til vinterraps i efteråret end tidligere anbefalet. Det skyldes, at størstedelen af den kvælstof, der optages i planterne om efteråret, er til rådighed i afgrøden i foråret. Ved sen såning kan afgrøden ikke nå at optage og udnytte de store mængder kvælstof, så derfor er den generelle vejledning lavet om, så raps sået efter 20. august tildeles mindre kvælstof end raps sået inden denne dato.
Andre næringsstoffer
Forsøg har også vist, at ved lave kaliumtal på grovsandet jord, skal rapsen tildeles 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret samtidig med kvælstoftildelingen. Ved lave fosfor- og/eller magnesiumtal skal også disse nærings-stoffer tildeles. Hvis der skal tildeles kvælstof i handelsgødning, skal tilførslen ske i en svovlholdig kvælstofgødning – f.eks. i form af en NS 26-14. På planteavlsbrug med behov for fosfor og kalium, kan en NPK-gødning anbefales.