<

Vækst uge 23 (2)06-06-2019 - 11:21

Ukrudt og andre problemer i kartofler.

Se også info om andre afgrøder.

Supplerende info:

 

Vårbyg og havre

Der har været en kraftig opformering af kornbladbillelarver i mange vårbyg- og havremarker i de seneste dage. Dog er det ikke ”konsekvent” i alle marker, og på mine egne ture rundt i vårsæden i de seneste dage, er nogle marker meget angrebet, mens jeg har haft svært ved at finde larverne i andre. Hvis der ikke kommer meget (hårdt) regn i de kommende dage, vil opformeringen gå stærkt i det varme vejr. Mange marker er tæt på at vise stakken frem, så en skadedyrsbekæmpelse vil i disse marker passe godt sammen med det optimale tidspunkt for bekæmpelse af svampe / forebyggelse af ramularia med Propulse + Comet Pro samt evt. Cerone mod aksnedknækning. I marker, der knapt er så langt fremme i udviklingen, kan skadedyrene udløse en ekstra kørsel…... vær også opmærksom i havremarkerne. Se VÆKST fra uge 22.

 

Vårhvede

Pas på gulrust i vårhveden (især pt. den efterårssåede vårhvede)…. og husk evt. opfølgning bekæmpelse af bygfluer i forårssået vårhvede ca. 14 dage efter den først anbefalede bekæmpelse…

 

Vinterhvede

Seges melder nu også ud, at det i ”gulrustmarkerne” (hvor der ikke er styr på gulrusten) kan blive nødvendigt med 2 sprøjtninger på akset (den første senest ca. 10-12 dage efter ”fanebladssprøjtningen” og den sidste senest ved afsluttet blomstring). Se VÆKST uge 23 (udsendt i mandags).

 

Vinterrug

Har man ikke foretaget en svampebekæmpelse i rugen inden blomstring, kan der nu findes brunrust på bladene i mange marker. Dette bør bekæmpes hurtigst muligt efter afblomstring med f.eks. 0,25-0,3 l Orius eller Prosaro pr. ha  (der bør IKKE køres i markerne under blomstring pga. risikoen for efterfølgende meldrøjerangreb).

<